Trivsel og sundhed gennem hele livet - også for queer-ældre

Det er så vigtigt for mig, at vi bliver bedre til faktisk at sikre, at LGBTQ+-personer kan være sig selv og trives – gennem hele livet.

Alt for mange går “tilbage i skabet”, når de bliver gamle. Jeg har hørt mange historier fra fagpersoner, som ser det ske og det gør så ondt at høre, at så mange i den ældre generation isolerer sig og bliver ensomme.

Vi ved det også fra undersøgelser. Mange ældre LGBTQ+-personer har oplevet diskrimination i sundhedsvæsnet. Nogle skjuler deres identitet. Andre undgår plejehjem af frygt for stigma.

Det er ikke godt nok.

Derfor foreslår vi radikale i dette års budgetforhandlinger, at Odense afsætter 2 mio. kr. om året til at styrke viden og tryghed for LGBTQ+-personer i den ældre generation. For ingen skal føle sig usynlig eller alene, når de har brug for omsorg.

Vi vil konkret skabe en indsats som en del af Klinik for Seksuel Sundhed, som skal udbrede viden og værktøjer til byens plejehjem og hjemmepleje om målgruppen💚

Vi lader os inspirere af Slottet i København, hvor regnbuestunder og fællesskab er en del af hverdagen.

For os handler det om værdighed. Om frihed. Og om retten til at være sig selv – hele livet💚

Forrige
Forrige

Et grundvandsløfte

Næste
Næste

Vi må op og i gang med investeringerne i forebyggelse og lighed i sundhed