Vi må op og i gang med investeringerne i forebyggelse og lighed i sundhed

Anne Skau Styrishave, spidskandidat for Radikale Venstre til Odense Byråd samt nuværende byråds- og regionsrådsmedlem. 

Vi bliver ved og ved og ved med at køre diskussionerne om sundhedsvæsenet i ring. Personligt har jeg ikke tal på, hvor mange oplæg jeg efterhånden har hørt om, som primært handler om, hvem der skal være konger af hvilke pengekasser. Om hvem der skal styre hvilke budgetter, og desværre også ofte om, hvis skyld det er, at kommuner og regioners samarbejde ikke er bedre. 

Det fjerner fuldstændig fokus fra det, som burde være essensen af diskussionen: hvordan sikrer vi et levedygtigt, økonomisk og social ansvarligt sundhedsvæsen i fremtiden? 

Der er mange årsager til, at vi ikke længere kan tage et lige og tilgængeligt sundhedsvæsen for givet i fremtiden. At store dele af de offentlige budgetter skal bruges på krudt og kugler, at få tør udfordrer det politiske paradigme, at skatten under ingen omstændigheder må stige i det her land. Mange års besparelser og manglende vilje til at lave tidlige, forebyggende sundhedsindsatser med fokus på social og økonomisk ansvarlighed får ligeledes velfærden til at slå revner. 

Og så er det også i meget høj grad den stigende ulighed, som udgør en trussel mod sundhedsvæsenets bæredygtighed. For heller ikke når det kommer til sundhed og trivsel, er byrderne lige og retfærdigt fordelt - tværtimod. Vi har en ekstremt stor ulighed i sundhed i Danmark, den er veldokumenteret, men vi har ikke formået at handle på dén viden. 

Vi bliver nødt til at investere i ledelse, implementeringskraft, viden, gode samarbejder på tværs og en digital infrastruktur som kan understøtte det, hvis vi for alvor skal komme videre. Og der er også mange i det kommunale Danmark, som skal begynde at gentænke den tilgang, vi har haft til hele sundhedsområdet og begynde at investere. Vi sidder stadig fast i en ekstremt gammeldags og bagudskuende tilgang til hele området, og det bliver i meget høj grad også min generation, som kommer til at betale prisen. Ligesom mange danskere, som er socioøkonomisk dårligt stillede og sårbare allerede nu betaler en alt for stor pris for det manglende fokus og de manglende prioriteringer af tidlige, forebyggende indsatser. 

Vi må videre og hæve barren for, hvordan vi vil føre den offentlige samtale om både nutidens og fremtidens sundhedsvæsen. Alt andet er simpelthen for useriøst, og uansvarligt over for både nuværende generationer, men også kommende generationer, som på ingen måde kan tage fri og lige adgang til sundhed for givet. 

Hvis vi virkelig vil realisere en reform af sundhedsområdet som skaber mere lighed, og indfrier ønskerne om et stærkere, nært sundhedsvæsen, så kræver det, at vi ikke bare gør som vi plejer. Derfor skal kommunerne også gå ind til arbejdet i sundhedsrådene med et højt ambitionsniveau og stor samarbejdsvilje. Vi har en stærk tradition for at mødes om bordet for at lave brede, langsigtede aftaler i Danmark - og det kan vi selvfølgelig også i sundhedsrådene, hvis vi vil det. 

Vi bliver nødt til at komme op af sofaen og i gang med investeringerne i forebyggelse, sundhedsfremme og mere lighed i sundhed i Danmark.