Jeg bor i Skibhuskvarteret med min kæreste Nicolai, lever og ånder for at gøre mit bedste i arbejdet som politiker, strikker og elsker alt med garn. Men først og fremmest elsker jeg min familie og mine fantastiske venner, som fylder mit liv med så meget glæde og kærlighed hver dag❤️
Siden valget i 2021 har jeg haft det store privilegium at være folkevalgt - som byrådsmedlem i Odense og som regionsrådsmedlem i Region Syddanmark.
Det er nok det mest meningsfulde jeg nogensinde har gjort.
Jeg har i perioden været medlem af Klima- og Miljøudvalget samt næstformand for Sundhedsudvalget i Odense Kommune.
Desuden har jeg været medlem af regionens Forretningsudvalg, næstformand for Psykiatri- og Socialudvalget samt medlem af Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.
Det er stort at få lov til at sidde med netop de ting, som har været mine mærkesager.
Desuden er jeg bestyrelsesmedlem i Center for Seksuelt Misbrugte - Syd samt HF&VUC Fyn.
Jeg kommer ikke fra en politisk familie, men alligevel er jeg endt med at bruge hele mit voksenliv på at forsøge at forbedre en lille bitte del af verden gennem politik.
Jeg håber meget, at jeg kan få lov til at fortsætte som folkevalgt i 4 år mere.